| 1 |
Thi se, Herren, Hærskarernes Herre, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al slags støtte af brød og hver støtte af vand:
|
| 2 |
Den vældige og krigsmanden, dommeren og profeten, vismanden og oldingen,
|
| 3 |
høvedsmanden over de halvtredsindstyve og den ansete mand og rådsherren og den vise håndværker og den veltalende.
|
| 4 |
Og jeg vil give dem børn til fyrster, og barnagtige skal regere over dem.
|
| 5 |
Og folket skal undertrykkes, den ene af den anden og hver af sin næste, den unge skal sætte sig op imod den gamle og den ringeagtede mod hædersmanden.
|
| 6 |
Da skal en mand tage fat på sin broder af sin faders hus og sige: Du har klæder, vær vor fyrste og lad ikke denne ødelæggelse komme ud af din hånd.
|
| 7 |
Og på den dag skal han sværge og sige: Jeg vil ikke være læge, thi i mit hus er der hverken brød eller klæder, gør mig ikke til fyrste over folket.
|
| 8 |
Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, fordi de i tunge og gerning er imod Herren i trods mod hans herligheds øjne.
|
| 9 |
Deres ansigtsudtryk vidner imod dem og forkynder, at deres synd er som Sodoma, og de kan ikke dølge det. Ve deres sjæl; thi de har selv ført ulykken over sig.
|
| 10 |
Sig til de retfærdige, at det skal gå dem godt, thi de skal nyde deres gerningers frugt.
|
| 11 |
Ve de ugudelige, thi de skal omkomme, og det, deres hænder har gjort, skal gengældes dem.
|
| 12 |
Og børn undertrykker mit folk, og kvinder hersker over det. Mit folk! de, der leder dig, fører dig vild og skjuler dine stiers vej.
|
| 13 |
Herren er trådt frem for at gå i rette, og han står for at dømme folket.
|
| 14 |
Herren vil gå til doms med de ældste i sit folk og med dets fyrster; thi I har fortæret vingården, og rov fra de fattige er i jeres huse.
|
| 15 |
Hvad mener I? I nedtræder mit folk og sønderknuser de fattige, siger Gud, Hærskarernes Herre,
|
| 16 |
Endvidere siger Herren: Eftersom Zions døtre ophøjer sig og går med knejsende nakke og med letfærdige øjne og går med trippende gang og rasler med ankelringene,
|
| 17 |
vil Herren gøre Zions døtres hovedisse skaldet, og Herren vil blotte deres blusel.
|
| 18 |
På den Dag skal Herren borttage al deres pynt: deres ankelringe og pandebånd og halvmåner,
|
| 19 |
halskæder, armspænder og
|
| 20 |
hovedprydelser, benprydelser, hovedbånd, desmerknapper og ørenringe,
|
| 21 |
fingerringe og næseringe
|
| 22 |
festklæder, kåber, sjaler og hårnåle,
|
| 23 |
spejl, det fine linned, hovedbånd og slør.
|
| 24 |
Og det skal ske, at der skal være stank i stedet for vellugt og et reb i stedet for bælte og et skaldet hoved i stedet for hårfletninger og trang sæk i stedet for vid kåbe, brændemærke i stedet for skønhedsmærke.
|
| 25 |
Dine mænd skal falde for sværdet, og dine stærke i krigen.
|
| 26 |
Og i hendes porte skal være bedrøvelse og sorg, og hun selv skal være forladt og sidde på Jorden.
|
