| 1 |
En profeti som Babel, som Esajas, Amoz's søn, så.
|
| 2 |
Rejs et banner på et højt bjerg, opløft røsten til dem, vink med hånden, så at de går ind ad fyrsternes døre.
|
| 3 |
Jeg har givet befaling til dem, jeg har helliget, ja kaldet mine vældige, thi min vrede er ikke over dem, der glæder sig ved min højhed.
|
| 4 |
Der høres en tummel på bjergene som af et stort folk, et bulder af samlede riger; Hærskarernes Herre mønstrer krigshærene.
|
| 5 |
De kommer fra et fjerntliggende land, fra himlens ende, Herren og hans vredes våben for at ødelægge den hele jord.
|
| 6 |
Jamrer, thi Herrens dag er nær, den skal komme som ødelæggelse fra den Almægtige.
|
| 7 |
Derfor skal alle hænder slappes og hvert menneskehjerte skal smelte.
|
| 8 |
Og de ræddes, veer og smerter griber dem; de stirrer i angst på hverandre, deres ansigter skal blusse som lue.
|
| 9 |
Se, Herrens dag kommer, grum og fuld af harme og brændende vrede for at gøre jorden til en ørk og udslette dens synder derfra.
|
| 10 |
Thi stjernerne på himlen og deres stjernebillede skal ikke lade deres lys skinne, solen skal formørkes, når den går op, og månen skal ikke lade sit lys skinne.
|
| 11 |
Og jeg vil hjemsøge jorden for dens ondskab og de ugudelige for deres misgerninger; og jeg vil bringe de hovmodiges stolthed til at høre op og bøje voldsmænds overmod.
|
| 12 |
Jeg vil gøre en mand sjældnere end guld og et menneske sjældnere end guld fra Ofir.
|
| 13 |
Derfor vil jeg ryste himlen, og jorden skal skælvende vige fra sit sted ved Hærskarernes Herres fortørnelse og på hans brændende vredes dag.
|
| 14 |
Og det skal gå som med en jaget rå og med får, som ingen samler: De skal vende sig hver til sit folk og fly hver til sit land.
|
| 15 |
Enhver, som er stolt, skal gennemstikkes, og enhver, som slutter sig til de ugudelige, skal falde for sværdet.
|
| 16 |
Og deres børn skal knuses for deres øjne, deres huse plyndres og deres hustruer skændes.
|
| 17 |
Se, imod dem vil jeg rejse mederne, som ikke agter sølv, ej heller har lyst til guld.
|
| 18 |
Men deres buer fælder de unge mænd, og de skal ikke forbarme sig over livs frugt, deres øjne ikke skåne børnene.
|
| 19 |
Og Babel, rigernes krone, kaldæernes herlige prydelse, skal blive, som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.
|
| 20 |
Det skal aldrig i evighed beboes, og det skal ikke bebygges fra slægt til slægt, og ingen araber skal opslå telt der, ej heller hyrder lade kvæg ligge der.
|
| 21 |
Men ørkenens vilde dyr skal ligge der, og deres huse skal være fulde af klagende skabninger, og ugler skal bo der og skovtrolde springe der.
|
| 22 |
Og øernes vilde dyr skal skrige i deres øde huse og drager i deres lystige paladser; og det er nær for hånden, at dens tid kommer, og dens dage skal ikke forhales. Thi jeg vil ødelægge hende hastelig; ja, for jeg vil forbarme mig over mit folk, men de ugudelige skal omkomme.
|
